tirsdag, juli 04, 2006

For varmt.........

Startede dagen med at cykle 18 km - det var varmt selvom det var tidligt. Så slog jeg 329 masker op til Ofelia fra Design.club. Jeg har de sidste par dage lavet MANGE forskellige strikkeprøver (røber ikke hvor mange, men MANGE) til forskellige trøjer, men nu endte alpakka garnet med at skulle blive til Ofelia. Så må vi se hvor længe jeg holder ved den beslutning. Jeg har fået strikket 40 masker på 1. pind. Så var der ikke mere ro i numsen til at sidde og strikke. Har tømt hylderne på badeværelset så de kunne blive tørret af - ryddet op og sorteret. Handlet lidt. Siddet i skyggen udenfor og svedt. Gået ind og brugt tid ved computeren. Vasket lidt og IKKE MERE. Aftensmaden blev en rugbrødsmad og så kan det være jeg klemmer lidt koldskål ned senere. Mathias ligger og damper på sofaen med over 40 i feber. Manden er på vej til Italien - kommer hjem torsdag nat. Nicole er i Bulgarien med kæresten og Martin er på arbejde. Det har været en VARM, dase, dovne dag og jeg gider stadig ikke rigtig lave noget. Har kigget på vejrudsigten for i morgen og vejret bliver ligeså varmt..............pyha. Vil udnytte at jeg er alene hjemme, så nu tror jeg, at jeg vil forsøge at bære det feberdampende barn op i sin seng - lave en kop latte og så forsøge at strikke 1. pind på ofelia færdig - måske det lykkes, men der gives ingen garantier.

2 kommentarer:

  1. Anonym10:36 PM

    Du lever op til dit navn her på bloggen Jane, tænk at strikke med alpakka i denne varme ;-)

    God bedring til den syge lille fyr :-)

    SvarSlet
  2. Du har ret Ella - ret skørt at strikke med alpakka i den her varme.......... men det er nu heller ikke blevet til så meget. Jeg har haft uro i rumpetten idag...... kombineret med at jeg ikke rigtig har haft lyst til at lave noget - underlig kombination....

    SvarSlet